Studerendes edb-apparatur på DIKU
Ledelsen på Datalogisk Institut, Københavns Universitet har besluttet dette:
» Fra efteråret 2008 vil undervisningen på DIKU blive tilrettelagt ud fra, at de studerende har egen computer til rådighed. Det er ikke et ultimativt krav, at du anskaffer dig en bærbar computer, men de kursusansvarlige undervisere kan tilrettelægge undervisningen ud fra en forudsætning om, at du har en bærbar computer til rådighed. Hvis du ikke ønsker eller har mulighed for at anskaffe dig en bærbar computer, vil du kunne gøre brug af DIKUs computerfaciliteter. «
- Martin: "Anvendelse af bærbare computere på DIKU fra efteråret".
Hvad søren det så end betyder?!
Underviserne går nu ud fra at de studerende har en bærbar computer, men de studerende skal ikke have en, og hvis de ikke har, kan de bruge universitetets faciliteter.
Eh, hvad har de egentlig besluttet?
Måske er det bare første trin? - Og det næste bliver at konstatere at alle studerende har en computer selv, og derfor behøver instituttet ikke at stille computerfaciliteter til rådighed?
Meningen med meddelelsen er noget uklar.