Closures i virkeligheden, frivilligt
I dag brugte jeg for første gang closures i helt almindelig kode frivilligt¹.
Jeg kan ikke helt lure om det er godt eller dårligt.
Det løste ihvertfald problemet² på en rimeligt overskuelig og ikke fuldstændig uelegant måde, synes jeg.
I det mindste mens jeg fik ideen og implementerede den. Og stadig da jeg checkede løsningen ind. Måske jeg burde bede om lidt code-review.
¹: Tidligere har det kun været når et Javascript-bibliotek krævede det.
²: Jeg havde en løkke der itererer over en liste af positioner. Inden i løkken gør jeg noget for hver position. Den samme position kan dog optræde flere gange i listen, og noget af det jeg udfører i løkken skal først ske når jeg går til en højere position. Løsningen var at fylde en liste op med funktionskald i closures³ der udfører det ønskede, og løbe den liste igennem i starten af løkken i det tilfælde at positionen ikke er den samme som sidste gang (og at løbe den igennem når jeg har været gennem hele listen af positioner, til sidst).
³: Jeg synes det lyder som om min terminologi halter lidt her, gad vide hvordan man formulerer det ordentligt, og hvad hedder closures egentlig på dansk? Smid mig en kommentar.